Randers Ugen starter

Så er det igen den tid på året, hvor Randers by summer af aktivitet, livesglæde og feststemning. Randers ugen starter og der er hundredevis af arrangementer at deltage i. Der er helt sikker noget for enhver smag og for alle aldresgrupper.

Der vil være store oplevelser i alle mulige forskellige genrer, lige fra musik, teaterforestillinger, kunst, sport og meget mere.

Randers Ugen finder - som den altid gør - sted i uge 33.

Store navne

Randers Ugen kan i 2017 byde på mere end 500 arrangementer. Desuden er Randers Ugen 2017 en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Festens fokus er i Randers Midtby, men der vil være diverse arrangementer rundt omkring i hele byen. Det hele skydes i gang fredag den 11. august med en stor gratis koncert på Justesens Plæne. Her vil du også kunne opleve musikken både lørdag og søndag. Vi synes at det er det mest spændende program Randers Ugen nogensinde har kunnet byde på. Du har blandt andet mulighed for at opleve Gnags, Danser med Drenge og Wafande i løbet af weekenden.

Omm søndagen kan du opleve en stemningsfuld middelalderby hvis du kommer forbi arrangementet, der hedder Historisk sus på den Blå Bro.

Der vil være en drive in biograf på den anden side af Gudenåen. På havnen kan du opleve Havnedage, og der vil være en lang række aktiviteter for hele familien.

Cirkus, teater, og kunst for børn

Området der kaldes Tronholmen, vil i hele ugen være lavet om til et børne- og familieområde. Her kan du opleve Senses of Cities, der er en interaktiv sanseudstilling for børn og der vil også være en forestilling for børn. 

 

Den første Randers Uge

Vidste du at første gang, der var Randers Uge, var tilbage i 1977? Det var på samme tidspunkt at Randers fejrede sit 675 års jubilæum.