Soveværelse med dobbeltseng!

Vi tilbyder et moderne soveværelse med dobbeltseng. Der er knager og bøjler og et skab med ekstra linned, hvis du får brug for det.

Der er desuden en lille to personers sofa i soveværelset og der er naturligvis redt op og gjort rent, når du ankommer.

I soveværelset er der et stort vindue, så du kan få frisk luft og dagslys ind, når det passer dig.

Stue med TV, radio og sovesofa til en person

I stuen er der en sovesofa til én person. Der er desuden to lænestole med en fodskammel, så du kan læne dig tilbage og slappe af.

Der er et nyt 40 tommer TV med et stort udvalg af tv kanaler - så der er både noget til børn og voksne.
Der er en DAB radio, så du kan høre musik og nyheder, når det passer dig.

I stuen er der også et lille bord, som du kan bruge som spisebord og arbejdsbord.

Stuen er indrettet hyggeligt og med moderne kunst.

Fra stuen er der udgang til en terrasse med havemøbler.

Eget te-køkken

Hos os er alt med i prisen.

Når du bor i Bed and Breakfast Randers, får du dit helt eget te-køkken med kaffemaskine, mikroovn, el - kedel og køleskab. Der er selvfølgelig en vask, så du kan vaske op eller lignende.

Vi sørger for at der er rent viskestykke, ren karklud, rent bestik og rengjort skærebræt, når du ankommer.

Får du brug for salt og peber eller sukker, er det naturligvis allerede tilgængeligt ved din ankomst.

Og så giver vi selvfølgelig kaffen. Foretrækker du te, er det ikke noget problem. Det er nemlig også tilgængeligt - og med i prisen.

Kabel TV med mange kanaler

Når du holder ferie, er det formentlig ikke meningen , at du vil sidde og se tv hele dagen. Men det er måske alligevel rart, at der er et nyt fladskærms tv til din rådighed - og endda med mere end 20 kanaler.

Hos Bed and Breakfast Randers er der ikke noget med at det koster ekstra at få adgang til kabel tv. Vi sørger for at fjernsyn er indstillet med gode kanaler til både børn og voksne, og vi sikrer at din fjernbetjening virker. - så skal du bare sørge for at sætte dig i én af vores komfortable lænestole og smide benene op på den dertilhørende fodskammel.

Gratis Internet

Hos os er der ikke noget med skjulte omkostninger. - det betyder selvfølgelig også, at når du bor hos os, er der gratis trådløs internetforbindelse med i prisen.

Vi sørger for at der ligger en kode klar til dig, når du ankommer. Så skal du blot finde vores netværk og logge ind. Så kan du bruge forbindelsen til at arbejde, tjekke mails og surfe, som du har lyst.

Egen terrasse

Bed and Breakfast Randers har en skøn stue. Herfra er der udgang til egen terrasse. Vi har selvfølgelig stillet havemøbler frem, så du kan sidde og nyde en god kop kaffe eller læse en bog, mens du nyder solen.

Terrassen er omkranset af planter og buske, så du kan sidde rimelig uforstyrret. Lige ved siden af terrassen har du i øvrigt din helt egen parkeringsplads.

Fri parkering

Ja - vi siger det lige igen. Hos os er der ikke skjulte omkostninger, og derfor er der selvfølgelig også en privat og gratis parkeringsplads med i prisen, når du bor hos os.

Du kan således parkere gratis umiddelbart ved siden af lejligheden. Så kan det ikke blive nemmere.

Egen indgang

Når du bor hos os, har du din egen indgang. Der er således nem adgang til lejligheden, og du forstyrrer ikke nogen, og bliver heller ikke forstyrret af nogen, når du skal til og fra din hyggelige bed and breakfast.

Nøgle til din egen indgang får du udleveret ved ankomst, og du afleverer nøglen igen, når du forlader vores bed and breakfast.

Allergivenlig bed and breakfast

Det er ikke tilladt at have husdyr i lejligheden. Dette er ikke til forhandling. Det er ikke fordi vi vil virke ufleksible, men det er rigtig vigtigt for os, at vi kan tilbyde en dejlig overnatning, til enkeltpersoner og familier med allergi.

Vi har stor fokus på at tilbyde en allergivenlig og familievenlig bed and breakfast. Derfor må du desværre ikke have husdyr i vores bed and breakfast, hvilket vi beder dig have forståelse for og respektere.